Videnskabsteori

Lomborg-sagen:

Bjørn Lomborg: ”Verdens sande tilstand”, Satellit 1998. Lomborg forholder sig kritisk til det videnskabelige grundlag, som en række videnskabsfolk baserer sig på, når de advarer om klimaforandringerne.

Biologen Kåre Fog, som i 2001 indklagede Bjørn Lomborg for ”Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed” (UVVU). På denne hjemmeside gennemgår han de fejl og undladelser, som han mener at have fundet i ”Verdens sande tilstand”.

Bjørn Lomborg: ”Køl af”, Lindhardt og Ringhoff, 2007. I bogen anerkender Bjørn Lomborg, at klimaforandringer finder sted, men han mener at deres betydning overvurderes.

I et indlæg i Berlingske Tidende fra den 13. februar 2009 efterlyser Lomborg videnskabelighed i klimadebatten. Her kan du se hans kommentar.

Debat:

Al Gore: ”En ubekvem sandhed”, Lindhardt og Ringhoff 2006. Al Gore gør i såvel film som bog opmærksom på, at klimaforandringerne sker langt hurtigere, end man tidligere har ment, og at politikerne ikke ønsker at se sandheden i øjnene.
Filmen: An Inconvenient Truth, 2006.
På Filminstituttets hjemmeside findes et undervisningsforløb om filmen:

Klimadebat.dk er en uafhængig hjemmeside, hvor klimaforandringerne diskuteres.

Icecap.us er en amerikansk portal som ICECAP (International Climate and Environmental Change Assessment Project) står bag. Folkene bag portalen mener, at nogle klimaforandringer er menneskeskabte, mens andre er en følge af naturlige cykler.

I et debatindlæg i Ingeniøren (13. april 2007) af Henrik Dane-Nielsen: ”Vi ændrer verden på et uvidenskabeligt grundlag” argumenteres der for, at det er uvidenskabeligt at hævde, at klimaforandringerne er menneskeskabte

I et interview udtaler Eigil Kaas fra DMI sig om fup og fakta i debatten om hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte.

I en kort amerikansk forelæsning kan du få en række argumenter for, at vi skal reagere hurtigt på klimaforandringerne.

Undervisning:

Gjerris, Mickey m.fl. (red.): ”Jorden brænder”, Alfa 2009
I bogen har Matthias Heymann, Peter Sandøe og Hanne Andersen skrevet kapitlet: ”Hvad er klimavidenskab for en størrelse? Videnskabsteoretiske perspektiver”, hvor de peger på, at der er en modstrid mellem skepsis som et videnskabeligt ideal, og det at IPCC søger at opnå konsensus om omfanget af klimaforandringerne.
Sidst i bogen er der en kommenteret litteraturliste med henvisninger til en del engelsksproget litteratur.

Larsen, Svend Erik: "Naturen er ligeglad. Naturopfattelser i kulturel sammenhæng", Munksgaard/Rosinante 1996.
Bogen er for svær til gymnasieelever, men den kan give læreren inspiration. I kapitlet om "Natur og viden" gøres flere videnskabsteoretiske overvejelser.

På denne side på EMUen er der en lang række idéer til, hvordan man kan arbejde med klimaforandringerne i almen studieforberedelse.

På denne side på EMUen er der en stribe kommenterede links til hjemmesider om klimaforandringerne. Herunder sider hvor den videnskabelige baggrund for at udtale sig om årsagerne til forandringerne diskuteres.

På denne side på EMUen som er henvendt til lærerstuderende, redegøres der for forskellige sandhedsbegreber og de illustreres med eksempler fra klimadebatten.

På denne side på EMUen, som er henvendt til lærerstuderende, diskuteres det, hvad der er sikker viden i klimadebatten.

AT forløb om klima med fokus på metoder i naturgeografi og historie.

I det følgende oplæg til AT med udgangspunkt i samfundsfag berøres en række videnskabsteoretiske spørgsmål, som klimaforandringerne rejser.

Andre portaler med relevant materiale:

klimaundervisning.dk er det muligt at tilmelde sig som klimalærer og få adgang til en lang række videnskabelige artikler i en stor database med klimalæremidler.

Klimakaravanen.dk er en portal som primært er henvendt til folkeskolen, men der er en lang række links til hjemmesider og spil, som også kan bruges i gymnasieskolen.

Cop 15.dk er en hjemmeside for klimakonferencen i København 2009 med en samling af links med relevans for klimadebatten.

På DMIs hjemmeside diskuteres det, om klimaforandringer kan forudsiges.

page_revision: 16, last_edited: 1260373795|%e %b %Y, %H:%M %Z (%O ago)
Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License