Copenhagen Consensus
Bjørn Lomborg er adjungeret professor ved Copenhagen Business School og direktør for Copenhagen Consensus center:
Lad os lige slå fast — der er global opvarmning og den er i alt fald delvist menneskeskabt pga drivhusgasser som CO2.Det er også væsentligt, at vi skal tackle global opvarmning — men vi skal gøre det smart. Vi skal gøre det, så det virker. Det er vel ikke en urimelig forventning? Men vi har tacklet global opvarmning rigtigt ringe ind til nu, og oplægget til København ligner endnu en fiasko.
I 1992 lovede de rige lande i Rio — det første Earth Summit — at reducere deres CO2 udledning til 1990-niveau i år 2000. OECD-landene nåede det overhovedet ikke — vi overskød vores mål med 12%.
I 1997 mødtes vi så igen i Kyoto for at lave en tilsvarende aftale. Vi lovede at reducere vores udledning af CO2 i 2010 med 5.2% under 1990-niveauet. Men igen når vi det overhovedet ikke. Vi vil formentlig overskyde vores løfter med 25%.
Fra EU er oplægget til klimatopmødet i København, at vi skal love at reducere 30% under 1990-niveau i 2020, og de fleste foreslår noget mellem 25-40% under 1990-niveau i 2020.
Vi lovede i 1992 at reducere, men gjorde det ikke. Så mødtes vi i 1997 og lovede at reducere endnu mere, og gjorde det ikke. Og nu foreslår så de fleste velmenende mennesker at vi skal gøre endnu mere af det samme én gang til. Det virker ikke smart at løbe ind i den samme mur for tredje gang – nu blot med større fart og hovedet først. CO2-emissionerne har fortsat med at stige, fordi der i øjeblikket er en klar sammenhæng mellem at være rigere og udlede mere CO2. I 2010 ville udledningen af CO2 være steget 42,7% over 1990-niveauet. Med Kyoto, skulle den ’kun’ være steget med 33,3%. Men i virkeligheden vil den formentlig stige til 42.2% — altså blot et halvt procentpoint under resultatet, hvis vi slet intet havde gjort.
Den hidtidige klimaindsats over de sidste 16 år har altså stort set ikke ændret stigningen i CO2-udledningen. De sidste 16 års klimapolitik, med de uendeligt mange møder, de utallige politiske skåltaler og de væsentlige økonomiske udgifter, kan kun siges at have været en ubetinget fiasko.
Og nu foreslår alle velmenende mennesker at vi skal gøre det hele én gang til. Det kræver en meget bevidst form for ønsketænkning at tro, at mere af noget der ikke før fungerede, pludseligt er en fantastisk idé.
Hvis meningen med klimapolitik er at gøre godt og ikke bare føle sig god, så burde vi overveje andre, smartere og bedre politiker. Det handler om at investere i forskning og udvikling af lav-CO2 energiteknologier, som fx solceller.
En sådan investering ville være langt (10-100 gange) billigere end den traditionelle løsning i København. Den vil være langt mere sandsynligt at kunne blive accepteret politisk i både Washington, New Delhi og Beijing. Og den vil gøre langt mere godt: Hvis vores forskning vil gøre solceller så meget billigere, at de fx bliver billigere end fossile brændsler i 2045 – ja, så har vi løst global opvarmning. I stedet for at solceller er dyre statussymboler, som rige vesterlændinge køber nogle få af, så vil alle bruge dem, fordi de er billige. Derfor vil billig CO2-neutral energi ikke bare løse den globale opvarmning, men det vil samtidigt give billig energi til os alle – inklusive de u-lande, der har desperat brug for energi for at kunne udvikle deres økonomier og samfund.
Copenhagen Consensus viste, at mens de bedste CO2-reduktioner kun gør 90 ører godt for hver krone brugt, vil forskning og udvikling kunne gøre 16 kroner godt for hver krone.
Vi bør spørge os selv, om vi op til topmødet virkelig bare vil fortsætte ud af det samme forudsigelige politiske spor. Vil vi love stadig flere reduktioner og stadig ikke leve op til det? Vil vi virkeligt bare spilde ti år mere?
Eller vil vi vælge et smartere fokus på forskning og udvikling, der har langt større politiske chancer og vil gøre meget mere godt, til langt mindre omkostninger?
Det er klima-politikens centrale udfordring.
Følg debatten på Bjørn Lomborgs nye klimablog på Politikens hjemmeside
Bjørn Lomborg opfordrer i Wall Street Journal Obama til "ikke at spilde penge på en langsigtet klimapolitik"
Er Bjørn Lomborg stadig ikke overbevist? Læs hvad han skriver på sin egen hjemmeside 15. oktober 2008 - her er også link til en artikel i The Guardian.
Bjørn Lomborg: ”Verdens sande tilstand”, Satellit 1998. Lomborg forholder sig kritisk til det videnskabelige grundlag, som en række videnskabsfolk baserer sig på, når de advarer om klimaforandringerne.
Biologen Kåre Fog, som i 2001 indklagede Bjørn Lomborg for ”Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed” (UVVU). På denne hjemmeside gennemgår han de fejl og undladelser, som han mener at have fundet i Verdens sande tilstand
Bjørn Lomborg: ”Køl af”, Lindhardt og Ringhoff, 2007. I bogen anerkender Bjørn Lomborg, at klimaforandringer finder sted, men han mener at deres betydning overvurderes.
Climate change controversies
The Royal Society's hjemmeside om "Climate change controversies". The Royal Society has produced this overview of the current state of scientific understanding of climate change to help non-experts better understand some of the debates in this complex area of science
