Er miljøregnskaber mode eller omsorg?
- Verdens største skibe har kurs mod et grønnere image
- Det er blevet in at arbejde mod klimaopvarmningen

Maersk Line har på ruten Barcelona-Honkong-Los Angeles sat containerskibenes hastighed ned fra 20.5 til 19 knob og reduceret CO,,2,udledeningen med 16 %. Ud over det det gunstige miljøaspekt er der selvfølgelig også en økonomisk gevinst på godt 5 mio. kr. per skib om året, og da rederiet mønstrer over 400 skibe på søen bliver det til mange penge. I budgettet for 2012 kalkulerer firmaet med en besparelse på 3 mia. kr. på brændstofudgifterne.
Søfarten er noget uretfærdigt blevet hængt ud som den store miljøsynder. Ud af den samlede globale transport som står for udledning på 25 % af verdens drivhusgasser tegner søfarten sig kun for 3 %, og overordnet betragtet er transport ad søvejen meget billig både i pris og i miljøbelastning – der skal kun én liter olie til at flytte et ton gods 2.500 km. I fremtiden ser regnestykket endnu bedre ud; der forskes meget i at mindske skibenes friktion i vandet og man forsøger at optimere skibets rute til de aktuelle strøm- og vindforhold.
For at Maersk kan få vind i sejlene til sit brændstof-besparelsesprojekt er det nødvendigt at få frivillige aftaler på plads i Den Internationale Søfartsorganisation IMO, så hastigheden ikke skævvrider konkurrenceforholdene. Den økonomiske krise kan hjælpe med til at holde containerskibenes hastig nede.
Det tæller også med i overvejelserne at et grønt brand giver goodwil hos forbrugerne og medarbejderne. Der er for øjeblikket mange danske og udenlandske firmaer der melder ud om grønne tiltag. Rocwool er medstifter af en grøn tænketank, og Arla investerer i egne vindmøller for at forsyne fabrikkerne med vedvarende energi.
Hvidbog fra Maersk om CO2 og skibsfart
Shells omfattende site om CO2deponering, biobrændstof m.m. (på engelsk)