Dyrt at deponere CO2 i den danske undergrund (uddrag ved JLOR)
Jyllands-Posten 26. juni 2001
Norske resultater med deponering af CO2 på havbunden kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold
Af Ann Nissen
Deponering af kraftværkernes CO2-udslip i den danske undergrund kan teknisk lade sig gøre, men det er besværligt og dyrt. Eksperter på området vurderer, at omkostningerne ved at skille røgen fra kraftværkerne og derefter lede kuldioxid ned i undergrunden er for store til, at det kan betale sig.
Politisk er der endnu ikke taget stilling til, om det vil være en god idé at deponere kuldioxid i undergrunden. En sådan beslutning vil hænge sammen med diskussionen om, hvorvidt man skal deponere et forureningsproblem, eller om man i stedet skal finde en måde at mindske CO2-udslippet på, så der bliver sat en stopper for den truende globale opvarmning af Jorden.
10 øre pr. kilowatt-time
I Norge har Statoil i flere år pumpet millioner af tons CO2 ned i depoter i Nordsøen. Omkostningerne ved at begrave CO2 i havet beløber sig til 10 øre pr. kilowatt-time strøm. Beløbet svarer til det beløb, den danske regering opkræver i CO2-afgift hos elforbrugerne.
Pengene bruges ikke til at løse drivhusproblemet. Hovedparten af dem afleveres direkte i statskassen.
De norske oplysninger vedrørende omkostningerne ved deponering af CO2 sætter fokus på debatten om, hvordan man bedst og billigst skiller sig af med kuldioxid. Ifølge norske forskere er der under de norske oliefelter i Nordsøen plads til omkring 600 mia. tons CO2 - svarende til den samlede udledning af CO2 fra alle Europas kraftværker i 600 år.
Energistyrelsen er bekendt med det norske initiativ. Styrelsen forholder sig kritisk til omkostningerne ved at komme af med CO2-udslippet. "Jeg tvivler på, at det kan gøres for den omtalte pris. Processen i Nordsøen er billigere, end tilfældet vil være herhjemme, hvor kraftværkernes røg skal skilles og derefter deponeres.
Velegnet undergrund
Den danske undergrund er næsten overalt velegnet til opbevaring af CO2. Tidligere gennemførte undersøgelser viser, at det kan lade sig gøre i dybder ned til 1000-2000 m..
Se også artikel i ”Ingeniøren”,
og tv-udsendelse
Se instruktive figurer (engelsksproget)
