Hidtil har Europas politikere behandlet erhvervslivets forurenere nådigt. I 2005 indledte EU et kvotesystem, der indebar, at landene skulle fordele nationale energiproducenter, fx elselskaber, med CO2-kvoter, som skulle regulere forureningen. I introduktionsperioden blev der givetvis udstedt for store kvoter til at opnå en CO2-begrænsende effekt.
Selvom hovedparten af kvoterne blev udleveret gratis til virksomhederne, holdt energiproducenterne sig ikke tilbage med at sende en del af den ikke-eksisterende regning videre til kunderne, og de virksomheder, der ikke havde forurenet tilstrækkeligt til at opbruge kvoten, kunne sælge forureningstilladelserne videre med fortjeneste. Eksempelvis tjente Dong Energy 2005-07 op mod fire mia. kr. fra salg af de gratis kvoter.
Nu begrænses antallet af kvoter, og det vil få prisen for ubrugte forureningstilladelser til at stige kraftigt.
Efter 2012 overtager EU ansvaret for udstedelsen af kvoter fra de nationale stater, og så vil de fleste kvoter blive solgt på offentlige auktioner. Det vil pålægge elselskaber m.fl. store ekstraudgifter. Man gætter på, at Europas energiselskaber fra 2013 skal købe kvoter for op imod 150 mia. kr., og så stiger energiregningen hos kunderne.
150 mia. kr. om året kan synes at være en beskeden pris for at redde verden. Men sådan hænger tingene ikke sammen. Klimaproblemerne reduceres på verdensplan kun i beskeden grad selvom Europa når målene i 2020-planen. EU-succes med planerne vil kun fjerne 4 pct. af det globale energiforbrug.
Samtidig får EU’s sats på vedvarende energi få EU's efterspørgsel efter fossile brændstoffer til at falde. Det fører lavere verdensmarkedspriser for olie og kul og gøre det fordelagtigt for lande uden for EU at satse på fossile brændstoffer.
Vi har at gøre med den mest globale af alle globale problemstillinger. Uden bidrag fra verdens store miljøsyndere nytter selv den største EU-indsats ikke. Derfor kræver EU's klimaplan internationalt miljødiplomati i topklasse, der skal tvinge bl.a. USA og Kina til at følge efter.
Det vil være naivt at lukke øjnene for konsekvenserne, hvis EU's klimapolitiske udspil slår fejl. Vil USA, Kina og storforurenere fra den tredje verden ikke samarbejde om en fælles klimapolitik, må EU opgive sine planer. Ellers vil udenlandske virksomheders adgang til billigere, og forurenende energikilder svække EU-virksomheders konkurrenceevne og koste et stort antal arbejdspladser i denne del af verden.
Intet tyder på, at EU's regeringschefer er villige til at betale den pris. I den situation vil CO2-kvoter i EU med stor sandsynlighed enten blive gratis for virksomhederne, eller også vil ikke-EU-virksomheder blive pålagt en klækkelig klima-afgift, når de forsøger at eksportere varer til unionen. Det vil skabe en omfattende handelskrig med uoverskuelige konsekvenser for EU's erhvervsliv og forbrugere. Det er i det lys, klimadebatten skal ses. Kampen for at redde verden er i gang, men den er langt fra vundet.
Læs om:
EU’s klima- og energi pakke fra januar 2008
Danmark delmål i EU-energiplan
Det samme for alle 27 lande
Hør den hårde debat om EUklimapolitik
Fakta om EU-energiforbrug og politik
