Klimaskift forøger konflikter
- Kampen om resurser er et centralt forhold ved mellemfolkelige relationer.
- Befolkningsvækst og klimaforandringer øger presset på vand- og fødevareforsyning mange steder i Afrika.
- De fleste krige i Afrika udspringer af resurseknaphed, med folkevandringer til følge.
- Når verdenshavenes vandstand stiger vil det skabe millioner af klimaflygtninge der tager hvorhen?
- I det rige Danmark vil man kunne imødegå en række klimaforandringer ved fx at bygge dæmninger om lavtliggende områder. Så heldige er man ikke i en række af verdens fattige lande.
De mange konflikter i Østafrika i de seneste 20 år handler dybest set om at udbredt tørke og ustabil nedbør truer mange stammefolks adgang til vand, landbrugsjord og græsgange. Hyrdefolk og landmænd støder sammen overalt. Gamle dages fredeligt samarbejde folkeslagene imellem trues nu af en eksistenskamp. Hyrderne får ikke lov til som tidligere, at lade deres husdyr græsse agerbrugernes af efter høst. Det mulige agerbrugsområde indskrænkes af mindre nedbør. Hvem må bruge vandet fra brøndene – Vand til afgrøderne eller vand til hyrdernes dyr? Hyrdefolkene samles omkring de centre hvor fødevarenødhjælp uddeles, og det umuliggør så deres normale vandringsmønster. Landdistrikternes bæreevne reduceres for både bønder og hyrder. Hyrderne forsøger at kræve græsgange og vand til dyrene med et kalashnikov i hånden. Agerbrugene svarer igen med våben.
Flygtningelejre – klimaflygtninge? – bliver i årevis opbevaret under kummerlige forhold. Mændene forsøger sig måske som migrant arbejdere andre steder i Afrika eller Sydeuropa, og kvinder og børn er overladt til sig selv, måske udsat for overfald fra bevæbnede naboer der forsøger at udrydde dem eller drive dem længere bort.
Antallet af folk på flugt fra et område med klimaproblemer vil eksplodere i løbet af de næste 20 år. I den såkaldte Stern-rapport er det anslået at der vil komme mere end 200 mio. klimaflygtninge, specielt fra verdens fattigste lande. Det vil være nødvendigt at medtænke det i de rige landes ulandsprojekter, så nogle af de alvorligst problemer kan imødegås.
Nogle af øsamfundene i Stillehavet og Det Indiske Ocean vil være stærkt truet af havvandsstigninger; størstedelen af Maldivernes 1.200 øer er lavere end én meter over havets overflade. Præsidenten melder klart ud, at han er på jagt efter et nyt hjemland til de knap 400.000 indbyggere i Australien eller Indien, et område der skal købes for pengene i en katastrofefond.
Klimaændringerne skaber ikke kun forringede levevilkår. I Grønland kan man nu konstatere at de mildere klima giver mulighed for at dyrke kartofler i Sydgrønland og det forventes at torskefiskeriet vil øges med stigende havtemperaturer, og yderligere ser man frem til at det bliver nemmere at udforske olieforekomsterne offshore i Østgrønland når havisen forsvinder. Men så er der jo det med isbjørnene!
Maldiverne er et turistparadis i disse år; når vandet stiger må beboerne flytte til …?
- Se Infomedia: Reduktion af CO2 kan ikke vente til år 2050, Information 30.12.2008
- Se Infomedia: Klimaforskning med mennesket i centrum, Kristeligt Dagblad 23.9.2008
