Klima-katastrofer. Er jordens geologiske fortid nøglen til fremtiden?
Skal vi vænne os til, at orkaner og oversvømmelser er blevet hverdagsbegivenheder?
Ser vi kun på de klimavariationer, der sker inden for et menneskes levetid, og benytter dem til at fremskrive, hvordan klimaet vil være i fremtiden, tager vi givetvis fejl. Det betyder dog ikke, at vi skal ignorere, hvordan mennesket påvirker naturen.
For at forstå, hvorfor det er vigtigt at skala og problem passer sammen, må vi først se på vores klode i et større perspektiv og over et tidsrum, der er længere, end vores erfaring normalt rækker.
Fire eller fem gange i Jordens historie har der været katastrofer, der førte til at kun 10 % af alle arter overlevede. Flere klimaforskere argumenterer for at vi står foran en menneskeskabt katastrofe.
For mange er ordet drivhuseffekten blevet synonym med noget ondt, men hvis der ikke havde været en drivhuseffekt, så ville jordtemperaturen være mere end 50 oC lavere, end den er i dag, og så havde vi haft en ubeboelig tilfrosset jord. Drivhuseffekten er forudsætningen for liv på jorden.
Drivhuseffekten er i ringe grad afhængig af menneskers virke, den kan vi takke pladetektonikken for. Klodens naturlige CO2-cyklus indebærer, at CO2 hele tiden fjernes fra atmosfæren gennem forvitring af bjerge og ender indlejret i Jordens kappe. Herfra bliver den sendt op i atmosfæren via vulkaner. Var der ikke pladetektonik, så ville der stort set ikke have været en drivhuseffekt.
Vi kan forestille os at der har været masser af vulkansk aktivitet og masser af hav på den tidligste jord. I havet har kemien været udgangspunkt for dannelsen af de første encellede organismer som vi kan finde spor af i 3,8 milliarder år gamle grønlandske bjergarter og dermed er den første naturskabte udledning af CO2 til atmosfæren er startet.
Først i Kambrium for 540 millioner år siden tager udviklingen fart – Atmosfæren indeholder først nu tilstrækkeligt oxygen til at flercellede organismer kan leve og drivhuseffekten er nu så effektfuld at det giver livsbetingelser for et mangfoldigt dyr og planteliv – Og ved starten af Kambrium stiger verdenshavene, fordi en istid ophører - Livsbetingelserne øges yderligere.
Da den geologiske periode Kridt ophører for 65 millioner år siden uddør dinosaurerne. Der er i dag mange indicier for, at det var en katastrofe der indtraf. Geologerne har fundet et meteorkrater i Yucatan i Mexico, der passer med dinodøden. Man har fundet rester af materiale, der er slynget ud fra nedslaget. Meteoren kan også have tricket jordskorpen, så mange vulkaner er gået i udbrud efterfølgende. Det er der også geologiske tegn på. Atmosfæren er blevet umulig for dinosaurerne at leve i - Jordoverfladens temperatur er faldet kraftigt og fødekæden er gået i smadder.
Hvis denne katastrofe ikke var indtruffet havde pattedyrene, der inden kun var nogle små rottelignende dyr ikke har mulighed for at vokse eksplosivt - og så havde vi ikke været her i dag!
Iskerneboringerne i den grønlandske indlandsis fortæller også geofysikerne, at klima-katastrofer kan indtræde på kort tid. Lagene i Indlandsisen fortæller om hvordan klimaet har varieret kraftigt, og kan ændre sig kraftigt på mindre end 100 år. Man kan se, at det har været koldt rigtig længe i på den nordlige halvkugle, og at det kun er inden for de sidste 12.000 år, at klimaet har ændret sig til det vi kender i dag. Nordeuropas klima er meget afhængigt af Golfstrømmen, og geofysikerne mener at den nu og da skifter retning, hvor den bøjer af og søger langs Nordafrikas kyst i stedet for at løbe nordpå. Når det sker, bliver der koldt på vore breddegrader.
Det der gør situationen alvorlig, er at virkelig mange mennesker bor tæt på havet i dag. I slutningen af sidste istid havde man nogle perioder på nogle få hundrede år, hvor havniveauet steg i hvert fald 30-40 meter, fordi indlandsisen smeltede hurtigt. Dengang levede der en mio. mennesker på jorden, og det var ikke et problem at flytte længere ind på land. I dag er det umuligt at gøre, når en mia. mennesker bor tæt ved havet.
Websites som fortæller om de store geofysiske balancer som har indflydelse på jordens klima:
http://www.bionyt.dk/ejabon/3066FM_ART01.asp
http://www.eurekalert.org/pub_releases/2003-12/nsf-sid121703.php
http://www.eurekalert.org/bysubject/atmospheric.php
