Etik

Bøger:

Agger, Peder, Reenberg, Anette, Læssøe, Jeppe og Hansen, Hans Peter (red.): "Naturens værdi. Vinkler på danskernes forhold til naturen", Gads forlag 2002.
Bogen består af 18 kapitler af forskellige forskere. Hvad er natur? Hvordan er danskernes forhold til naturen i dag, og hvordan har det historisk set været? Hvordan skildres naturen på TV? Sådan lyder nogle af de spørgsmål som behandles i bogen.

James Garvey: “The Ethics of Climate Change”, Continuum Books 2008.
Garvey anskuer i sin bog klimaforandringerne som moralfilosofisk problem og diskuterer om der kan og skal placeres et ansvar for forandringerne. Der synes at være et misforhold mellem vores almindelige opfattelse af rigtigt og forkert og den måde, hvorpå vi hver især forholder os til forandringerne, og Garvey ønsker med sin bog at rette op på dette misforhold.

Gjerris, M. m.fl. (red.): ”Jorden brænder”, Alfa 2009.
I bogen har Mickey Gjerris og Christian Gamborg fra KU skrevet et kapitel med titlen: ”Ansvarlighedens pris”, hvor de forsøger at lægge op til den diskussion af, hvor grænserne for vores ansvar går. Er vi kun forpligtede i forhold til mennesker, som lever nu og her, eller har vi også et ansvar i forhold til kommende generationer? Har vi et ansvar i forhold til dyr, og omfatter dette ansvar i givet fald alle dyr? Har naturen værdi i sig selv? Dette er nogle af de spørgsmål som tages op i kapitlet. Sidst i bogen er der en kommenteret litteraturliste med en del henvisninger til engelsksproget litteratur om etiske spørgsmål, som klimaforandringerne rejser.

Jamieson, D: “The Moral and Political Challenge of Climate Change”, Cambridge University Press 2007.
Jamieson beskriver i bogen, hvorfor de etiske aspekter af klimaforandringerne er uhyre komplekse. Hvem er årsag til problemet? Ved de, at de er årsag til det? Og hvem lider skade? Det er blot nogle af de spørgsmål, som tages op i bogen.

Kristensen, Thomas Møller og Larsen, Svend Erik (red.): "Mennesket og naturen. Essays om natursyn og naturbrug", Odense Universitetsforlag 1995.
Bogen består af tre dele: Kroppens natur, den lokale natur og den globale natur. Delen om den globale natur er den mest interessante i en etisk sammenhæng. Her forsøger forfatterne at indkredse naturbegrebet, og de beskriver forskellige opfattelser af, hvor stor en del af naturen vi har ansvar for.

Larsen, Svend Erik: "Naturen er ligeglad. Naturopfattelser i kulturel sammenhæng", Munksgaard/Rosinante 1996.
Bogen er for svær til gymnasieelever, men den kan give læreren inspiration. Bogens kapitler har overskrifterne: Natur og krise, Natur og viden, Natur, æstetik og etik og endelig Natur og oprindelighed.

Nielsen, JS: "Overlevelse – Fra klimatrussel til grøn revolution – fra sort samvittighed til grøn hverdag", People's Press 2008.
Bogen handler om hvordan en fremtid med klimaforandringer ser ud, og lægger op til en diskussion af, hvordan politikere, erhvervsliv og borgere kan og bør møde udfordringen.

Sørensen, Merethe (red.): "Den grønne tanke", Hans Reitzels Forlag 1988.
En række tekster om naturfilosofi og økosofi er samlet i denne antologi.

Artikler

Dige, Morten: "Klimaændringer og etik - har vi et ansvar over for kommende generationer og folk i fjerne lande?". Artiklen står i tidsskriftet "Semikolon" nr. 18 fra 2009 og kan downloades fra tidsskriftets hjemmeside.

Sandøe, Peter: Etik og klima med undertitlen - er det ligegyldigt om vi selv skruer ned for strømmen eller betaler nogle andre for at gøre det? Artiklen handler bl.a. om handel med CO2-kvoter.

Oplæg til AT

I det følgende oplæg til AT med udgangspunkt i samfundsfag berøres en række etiske spørgsmål, som klimaforandringerne rejser.

Radioprogrammer:

På DRs hjemmeside findes en serie på tre programmer - hver af en lille times varighed - hvor etiske spørgsmål i forbindelse med klimaforandringerne sættes til debat:

Klimaforandringerne og etikken 1:3 - dr.dk/P1/Tro og eksistens
Medvirkende er Connie Hedegaard (klimaminister) og Niels Henrik Arendt (Biskop)

Klimaforandringerne og etikken 2:3 - dr.dk/P1/Tro og eksistens
Medvirkende er Jes Harfeld (filosof) og Christa Lorentzen (biodynamisk landmand)

Klimaforandringerne og etikken 3:3 - dr.dk/P1/Tro og eksistens
Medvirkende er Ida Auken (MF for SF, miljøordfører) og Søren Krarup (MF for Dansk Folkeparti)

Klima og miljø fra midt i oktober:
http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/Udsendelser/2008/09/17152038.htm
Et radioprogram som handler om klimaforandringernes betydning i Afrika. Programmet rummer også et indslag om nogle aktivister som for nylig blev frikendt i England efter at have udført hærværk for 350.000 kr. Begrundelsen for frifindelsen var, at aktivisterne forhindrede en endnu større forbrydelse: Udledning af CO2 til atmosfæren.

Rapporter:

The International Council on Human Rights Policy (ICHRP) har i 2008 udgivet den følgende rapport. Her diskuteres det, hvordan klimaforandringerne påvirker menneskerettighederne.

FN står bag udgivelsen af "White Paper on the Ethical Dimensions of Climate Change" som beskriver og diskuterer en række af de etiske problemer, som klimaforandringerne rejser. Rapporten kan læses her.

Andre portaler med relevant materiale

Klimadebat.dk er en uafhængig hjemmeside, hvor klimaforandringerne diskuteres. Bl.a. spørgsmålet: ”Er global opvarmning et moralsk spørgsmål?”

I ressourcerummet på Experimentariums klimaportal findes flere artikler om etik og klima. Her diskuteres forskellige argumenter for, at vi ikke bør reagere på klimaforandringerne. Derudover er der korte tekster om hvordan forskellige etiske teorier ser på klimaforandringerne og forholdet mellem viden og (manglende) handling.

På Det etiske råds hjemmeside forholder rådet sig bl.a. til klimaforandringerne.

Page tags: at filosofi
Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License