Cradle to cradle
c2c.jpg

Hvordan kan klimaløsninger være med til at redde verdensøkonomien?
Der er udsigt til fortsat lave oliepriser de næste 2-3 år. Det er ikke godt de grønne vækststrategier.
Markedet får svært ved at bidrage til lavere CO2-udslip uden politisk regulering.
Fra mange sider opfordres G20-landenes regeringschefer til at sætte grønne vækststrategier højt på dagsordnen på G20-topmøde i London april 2009.
Klimakravene skal indarbejdes i G20-landenes stimuluspakker. Det er en unik mulighed for at investere i fremtiden.

I flere europæiske lande er en ny bevægelse ved at vinde indpas hos producenter og forbrugere: Vores affald skal udnyttes som resurser i produktion af nye produkter, lyder cradle to cradle, C2C-filosofien (fra vugge til vugge). En grundlæggende omstilling af samfundet skal baseres på bæredygtige produkter. Økonomi og bæredygtighed skal gå hånd i hånd. C2C-produktion giver firmaerne et grønnere image, øger i de fleste tilfælde beskæftigelsen, og innovationen af ny teknologi giver ofte uventede sidegevinster. I Danmark overvejer virksomhederne så småt potentialet i konceptet. C2C går hånd i hånd med bæredygtige klimaløsninger.

På Københavns Universitets klimakonference marts 2009 fremlagde den engelske økonom Sir Nicholas Stern en vidtrækkende engelske klimaplan med en målsætning på 80 % CO2reduktion inden 2050 inklusive skibsfart og luftfart. Han fremførte, at verden med finanskrisen har fået en tænkepause, som giver mulighed for en kursomlægning, som kan håndtere det 21. århundredes største udfordringer: klimaforandringer og fattigdom. Ifølge Stern har vi ikke brug for en hurtig genopblomstring af økonomien. Den skal tværtimod komme som resultat af en systematisk investering i vedvarende energikilder og grøn infrastruktur. En fortsættelse af ‘business as usual’ vil føre til kraftig global opvarmning og til en tilstand, hvor kun 1 mia. mennesker kan opretholde tålelige livsvilkår
Efter konferencen opsummerede Connie Hedegaard: At der ifølge klimaforskerne var brug for endnu stærkere forandringer end hidtil antaget, og at der fremover kun ville være plads til grøn vækst. Det sidste er tæt på at være en indrømmelse af, at vækst ikke bare kan fortsætte i det uendelige.

Se også:

Page tags: samfundsfag
page_revision: 3, last_edited: 1245267510|%e %b %Y, %H:%M %Z (%O ago)
Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License