
Ellerten var en dansk produceret elbil: Fra 1987 til 1995 producerede El-Trans i Randers en eldrevet trehjulet motorcykel. Der blev bygget ca. 4000 eksemplarer i Danmark. I 1995 blev produktionen overtaget af en tysk forhandler og flyttet til Tyskland.
Det går trægt med salget af nye biler, bilsalget i Danmark foråret 09 er gået mere end 30 % tilbage i forhold til samme periode sidste år, især de større benzindrevne biler går tilbage i salgstal. Finanskrisen er en del af forklaringen. Men også den seneste tids politiske udmeldinger fra Christiansborg og EU om tiltag, der skal reducerer bilernes CO2udledning, har fået forbrugerne til at udskyde købet af nye biler. Og de biler der købes er i højere grad mindre biler og dieselbiler med lavt brændstof forbrug. Ud af 460 solgte Ford Fiesta i februar var de 350 dieselbiler.
Standardbilen fra 90erne udleder mere end 240g CO2 per km. Mindre dieselbiler i dag udleder 110-130 g, hybridbiler som kører vekselvis på diesel og ligger på 100 g, og elbiler på tegnebrættet forventes at udlede under 50 g CO2 per km. Forudsætningen for at nå den lave udledning på elbiler er at de ”tanker” vindmølle produceret strøm. Før elbilerne kan blive udbredt skal der etableres en infrastruktur, som gør det let at skifte til friske batterier.
På bilfabrikkernes laboratorier arbejdes der i disse år intenst med at fremstille brændselscelle-bilen, hvor ”brændstoffet” er brint. Det forventes at aktionsradius bliver over 300km. på én optankning, og det er det dobbelte af hvad elbilerne kan klare. For at vi i Danmark 100 % kan komme til at køre i elbiler eller brintbiler kræver det 700 store vindmøller til at forsyne dem.
I politiske kredse er der i dag fortalere for at lade landbrug og skovbrug producere biobrændstoffer. Endnu ser det ud til at vare en rum tid før anden og måske tredje generations biobrændstoffer er et effektivt CO2 neutralt alternativ til de fossile brændstoffer. Skeptikere stiller spørgsmål ved i hvilken grad, det er den ”gode CO2” der udledes, og kritikere frygter at biobrændstoproduktion kan føre til mange på mad i fattige egne af verden, fordi eksempelvis sukkerrørsmarker til bioethanol erobrer areal fra fødevareafgrøder.
Bilernes CO2-regnestykke
Én liter benzin vejer 750 gram. Ved forbrænding af én liter benzin udledes 2,4 kg CO2, ved forbrug af én liter diesel, der vejer 850 gram udledes 2,6 kg CO2.
Motoren suger 14,7 g luft ind for hvert g benzin, eller 11,4 liter luft for hvert g benzin.
For at beregne mængden / vægten af udledt CO2 skal vi bruge atommassen for kulstof og ilt.
Kulstof har en atommasse på 12 g og ilt en atommasse på 16 g. I et CO2 molekyle er der ét kulstofatom og to iltatomer. Der vil bliver udledt 12 g + 16 g + 16 g = 44 g CO2, når der forbrændes 12 g kulstof.
Da der er flere kulstofatomer i en liter dieselolie end i en liter benzin, vil slutresultatet blive, at der ved forbrænding af én liter diesel udledes 2,6 kg CO2, mens der for benzin udledes der 2,4 kg.
Bilmærkernes gennemsnitlige CO2udledning per km. 2009:
Smart – 106 g
Fiat – 142 g
Peugot – 150 g
Toyota – 153 g
Opel – 157 g
BMW – 160 g
Volvo – 187 g
Mercedes – 189 g
Porche – 284 g
Rolls-Royce – 380 g
Biobrændstof fremstilles fra planter med et højt indhold af olie eller stivelse, som fx majs, hvede, sukker, oliepalme og raps. Biobrændstof betegnes ofte som CO2-neutralt - Planterne optager CO2 under væksten og afgiver den igen ved afbrændingen. Spørgsmålet er imidlertid hvor meget (fossilt) brændstof landmanden bruger til fremstillingen af biobrændstoffer. Biodiesel og bioethanol kan anvendes i bilerne med små modifikationer af motorerne.
EU´s energimålsætning for vejtransporten er, at 10 % af brændstoffet skal erstattes af biobrændstoffer inden 2020. Transportsektoren står for en tredjedel af CO2-udledningen. Det primære mål er at sikre en stabil energiforsyning og mindske afhængigheden af fossilt brændstof.
Se også:
Infomedia /Jyllandsposten 20.3.2009: Elbilerne kommer stærkt - Hvornår køber danskerne elbiler?
Biobrændstof:
Oliebranchens site om forskellige biobrændstoffer.
Artikel fra Ingeniøren der er kritisk over for udledningen af CO2 fra biobrændstoffer