Dansk landbrug vil producere 25 % af Danmarks energiforbrug.
Danske landmænd ser frem til at femdoble bioenergiproduktionen. Biogas, biodiesel og biomasse-produktionen udvikles kraftigt i de kommende år med hjælp fra bl.a. enzymproducenterne. Biomasseproduktion har i nogle lande haft negative virkninger på miljøet og man frygter at fødevareforsyningen trues. Fra 2015 er det nødvendigt at importere gas fra Rusland, med mindre biogas erstatter den ”manglende” produktion fra Nordsøen.
Landmændene ser frem til at øge produktionen af biomasseenergi baseret dels på halm og gylle og dels ved at dyrke miljøvenlige energiafgrøder på arealer, der er pålagt miljøregulering. Bioenergiproduktionen vil reducere CO2 udledningen, og vil også mindske udvaskningen af næringsstoffer fra landbrugsjorden. Med de forventede tekniske landvindinger forventes det, at næsten 25 % af Danmarks totale energiforbrug kan dækkes af biomasse fra landbruget. Det er også nødvendigt, hvis regeringen fastholder 30 % af det danske energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2020. (Vindkraften skal i samme periode forøges fra de nuværende knap 3 % til det dobbelte).
Hovedsigtet med biomasseproduktionen er at nedbringe udledningen af drivhusgasser, men ved god planlægning kan der opnås flere fordele. Gødningsforbruget kan reduceres med mere end 50 % ved at udnytte restprodukterne fra biogasanlæggene som gødning på markerne. Denne gødning viser sig at have to gode egenskaber, den lugter ikke så meget som gylle og udvaskes ikke i samme grad som traditionel gødning. Et mere omdiskuteret tema blandt landmænd er forslaget om at udlægge 15 % af landbrugsarealet, de mest naturfølsomme jorde, til vedvarende beplantning med ”energipil”, der skal skæres til flis og bruges i kraftvarmeværkerne. Forslaget tager højde for EU’s kommende vandrammedirektiv og danske vandmiljøplaner.
Regeringen har med sine mindstepriser for el fra bio-kraftvarmeværker på 75 øre per kwt forsøgt at fremme disse anlæg. Med i regnestykket tæller det også, at det fritager gylle-leverandørerne for miljøkrav om at landmanden skal råde over et vist antal hektar til udbringning af gylle. Da det er dyrt at købe landbrugsjord i dag, er der således tale om en besparelse for landmænd der ønsker at udvide produktionen. Ved Måbjerg, Holstebro opføres et stort biogasanlæg, hvor 180 landbrug er tilsluttet anlægget med 270 km rørledninger. Det reducerer det lokale CO2udslip med 31.000 tons /år.
Den store danske virksomhed Novozymes hørte med begejstring Obama ved præsidentindsættelsen pointere, at der skal hentes mere energi fra sol, vind og jord. Firmaet har været med til at udvikle de teknikker, der skal udnytte landbrugets og skovbrugets ”affald” til biobrændstoffer. Området forventes at være et stort vækstområde for virksomheden fra 2010.
En hård satsning på biobrændstof-produktion kan ende galt. I Indonesien har man dårlige erfaringer med fældning af store regnskove, og med at fødevarepriserne steg kraftigt. Og det kan også udvikle sig et spørgsmål om biobrændsel sætter verdens 800 mio. bilejere op mod de 800 mio. mennesker som sulter.
Se også:
- Energistyrelsen om dansk bioenergiproduktion (se side 3 og 5)
- Biogasproduktion i fattige lande kan etableres for få midler. Se foto af primitivt biogasanlæg i Kerala, Indien.
- Måbjergværket ved Holstebro er langt fremme med energiproduktion på grundlag af affald og biomasse
Fakta om bioethanol
Bioethanol er et brændstof udvundet af plantemateriale. Der forskes for tiden i de 2. generations biobrændstoffer. Hvor 1. generations bioethanol er baseret på afgrøder fra markerne, fx majs, hvede, sukkerroer og sukkerrør, er 2. generation baseret på alsidig anvendelse af restprodukter fra landbrug og skovbrug, fx strå, bark og kviste. Det vil give et billigere produkt og konkurrer ikke med fødevareforsyningen.
Bioethanol produceres i stor skala i Sydamerika og USA. I Europa anvendes der ethanol som brændstof til biler. I Danmark markedsføres produktet Bio95 med 5 % ethanol.
Ethanol som fremstilles af hvede eller sukkerrør reducerer CO2 udledningen med mindre end 40 % i forhold til almindelig benzin og diesel.
Bioethanol har været anvendt i mange år i fx Brasilien. Det er nødvendigt at bygge særlige tanke på servicestationerne til benzin med højt ethanol indhold. Bioethanol er et forholdsvis dyrt brændstof, og sælges derfor ofte med mindre afgifter end almindelig benzin.
